comment 0

Genial ferielæsning

Hvis der er noget jeg nyder, så er det at begrave mig i en god krimi på ferien kun afbrudt af en tur i poolen (dog ligger en tur i sommerhuset i januar med te, brændeovn og en god bog på en stærk andenplads).

Alligevel skulle der gå længe inden jeg fik øjnene op for den danske forfatter Jussi Adler-Olsen. Jeg har mere eller mindre slugt de første to bøger om vicekriminalkommissær Carl Mørck på to uger. Jeg havde i min naive tro regnet med at to bøger måtte være nok for halvanden måneds rejsen, men tog gruelig fejl (heldigvis har jeg fundet en metode så jeg får fat på de sidste to). Hans sprog er forrygende og karaktererne i bogen er helt anderledes fra andre krimier jeg har læst. Der findes indtil nu fire bøger i serien i følgende rækkefølge:

Kvinden i buret udkom i 2007
Fasandræberne udkom i 2008
Flaskepost fra P udkom i 2009
Journal 64 udkom i 2010

Han udgav bogen Alfabethuset i 1997 som jeg også har købt, og glæder mig til at komme i gang med. I kan læse mere om bøgerne på forfatterens hjemmeside http://www.jussiadlerolsen.dk
 
Dejligt at vise Marklund, Läckberg, Mankell og de andre svenskere at vi altså også kan lave krimier i Danmark!

Ekstra info 17 marts 2011:
Det er blevet bekræftet at serien om Carl Mørck bliver lavet til film, eller nærmere sagt en serie. For hver bog bliver der i 2012 produceret 5 afsnit. Hvilket bliver i alt 25 afsnit, da Jussi i år gerne skulle udgive det 5. bind i serien. Filmatiseringen sker i samarbejde med skuespilleren Søren Pilmark og Zentropas direktør, Peter Aalbæk Jensen. Yderligere har de samarbejde med tv-selskaber i Tyskland og Sverige hvor bøgerne er meget populære.
Hvis tv-serien bliver en succes, kan vi forvente endnu flere bind i serien om Afdeling Q.
Kilde: DR krimiklubben

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s