Selvstændig grafisk designer med hjerte for biodiversitets- og klimakrisen
Det langsomme landliv, iværksætteri og duften af nyopgravede gulerødder
Jeg bor på en gård i en lille vestjysk landsby tæt ved Ho Bugt. Gården blev bygget af mine oldeforældre for 100 år siden. Herfra driver jeg min virksomhed. At være omgivet af ro og natur betyder alverden for mig.
Jeg stræber efter at leve et familieliv hvor vi bruger vores tid, penge og energi meningsfyldt og bæredygtigt. Et mindre materialistisk liv – i stedet med fokus på relationer og fællesskab. Glæde og frihed. Kreativitet og nærvær. Og duften af nyopgravede gulerødder.
Mine 13 års erfaring i den grafiske branche og en professionsbachelor fra Esbjerg, Aarhus, Melbourne, Kuala Lumpur og Dar Es Salaam, danner grundlaget for min faglighed og kunnen. Jeg elsker at blive inspireret og lære nyt. Du kan læse mit fulde CV her.
I efteråret 2015 tog jeg en stor beslutning. Jeg sagde mit fuldtidsjob op som grafisk designer på et mediebureau i Aarhus og flyttede med min mand hjem til Vestjylland. Caffe latten blev erstattet med gummistøvler. Der kom tre børn til og mit fjerde hjertebarn – min virksomhed. Det er en af de bedste beslutninger jeg nogensinde har truffet.
Klima- og biodiversitetskrisen
Natur- og miljøkriserne optager og bekymrer mig dybt. Derfor har jeg viet en del af mit arbejdsliv og økonomiske overskud til sagen.
Jeg støtter WWF, Danmarks Naturfredningsforening, Child Care Denmark, Klimabevægelsen, Det Fælles Bedste, Oxfam Danmark, RedBarnet Pigestøtte, Dansk Flygtningehjælp og Aktion Børnehjælp
Our world needs climate action on all fronts — 'everything, everywhere, all at once'. – FN's generalsekretær, António Guterres.
Mine klummer
Vandnymfer, forundring og et stædigt håb
Lad os redefinere, hvad velstand er
En grim, dum og latterlig hykler
Når dagen ikke længere er fuld af sang
Stubmarker, kursskifte og en hyldest til vintermørket
Når vi sænker temperaturen, må vi rykke tættere sammen
Så endte jeg selv i overhalingsbanen
Bihulebetændelse, småbørnspolitik og storslået vadehavsnatur
Skal vi virkelig tilbage til det normale?
Behøver vi det hele på én gang?
Tætpakkede ferieplaner og stressede forældre